For de fleste mennesker er Hanstedlund en helt almindelig bondegård i Østjylland. En gård man kører forbi når man er på søndagstur eller tilfældigvis har et ærinde i området. Hvis man tager cykelruten fra Århus til Ry kommer man også forbi efter at have forceret en af de mange små bakker i området.
Men for gårdens beboere, og alle os som jævnligt kommer på gården, er Hanstedlund ikke bare en helt almindelig bondegård.

Gården indeholder en historie fra mere end et helt århund-rede - både om gården selv, men også om lokalsamfundet omkring Jeksen. En historie om en familie og en masse andre mennesker, som i tidens løb har haft tilknytning til gården.
Se stort foto

Denne historie bør ikke glemmes. Derfor er dette website blevet til - et website som er tænkt som en moderne scrapbog som konstant kan ændres og udbygges.

Jeg håber at teksten er bare nogenlunde korrekt - det er trods alt kun de sidste 17 år jeg selv har haft min gang på gården, resten har jeg fået fortalt. Tak iøvrigt til Jørgen og Aase for hjælpen med historier og facts.
Se stort foto

Kære Henrik - hjerteligt tillykke med din 60 års fødselsdag. Jeg håber at du synes at det er en sjov ide, og at vi eventuelt i fællesskab kan hjælpes ad med at gøre det endnu mere komplet.

Tak for din oprigtighed og din kærlighed gennem snart 17 års utroligt venskab.

Kærligst
Jesper.

14. april 2003



Email